Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (71)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Vinden topper

torsdag 2. april 2020
af Joakim Matthiesen

Esben og jeg stod op og kørte til Nordstrand så vi var der ved solopgang. Vejret fra de foregående dage kulminerer nu i 2 dage med ekstremt kraftig blæst, så det var disse forhold vi mådte trodse i morges.

Det lykkedes dog at få kæmpet os vej ud til Nordstrand (hjemturen var noget sjovere). Vi fandt ly bag en klit og havde faktisk en rigtig fin morgen uden rigtigt at blive generet særligt af vinden. Fuglene var der faktisk også, flere end jeg havde forventet. Det var ikke fordi de var kæmpe mængder, men der var et fint flow og vi havde derved lidt at se på hele tiden gennem de 4 timer.

1

Der var fint gang i alkefuglene og alke såvel som lomvier susede forbi både i øst og i vest. Der kom er par rider glidene mellem bølgerne skarpt forfuglt af de mange suler vi så i dag. En skovsneppe kom noget overraskende trækkende langs standen tæt forbi os og passerede fint den rastende bjergvipstjert som gik på stranden. Den bedste fugl blev dog en lunde! Den kom lidt langt ude, men var tydeligt mindre og mørkere end den alk den fulgtes med. 

Hjemme på stationen havde de andre gang i diverse praktiske opgaver i løbet af formiddagen. Sidst på eftermiddagen afholdte vi en leksion om aldersbestemmelse af munk, for vi regner kraftigt med at de snart dukker op i nettene. 

2

Vejret i morgen bliver ligesom i dag. Det betyder ingen ringmærkning. Vi må se hvad morgenobsen bringer... Jeg håber på mallumuk.

People: Simon S. Christiansen, Esben E. Hansen, Bjørn Frikke,Joakim Matthiesen and Fanny Rey

Todays observations in Dofbasen from observers in the area

Todays observations in Dofbasen from raptor observers in the area