Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (62)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

God variation i ringmærkningen

lørdag 20. maj 2017
af MJH

Vejr: Morgenen var lun med 13°C til 16°C og svag til jævn vind fra NØ til SØ. Overskyet til halvskyet med klar luft uden tåge. Midt på formiddagen kom et pludseligt vejrskifte, hvor vinden i løbet af få minutter drejede fra øst til nordvest. Samtidig tog den til i styrke og nåede op i hård vind på 12m/s til middag. Skydækket blev lidt tyndere og der var meget sol i løbet af eftermiddagen. Til aften er vinden jævn fra vest.

Ringmærkningen var ikke så tosset denne morgen med 33 mærkede og 2 egne aflæsninger fordelt på hele 16 forskellige arter. Fangsten inkluderede den første mærkede Lille Fluesnapper i år og ankomst af Gulbug med 4 ringmærkede. Jeg var ude før solopgang og åbne net, mens Simon kom ud lidt senere med køletaske og prøvetagningsudstyr. Det var projektet med screening for West Nile Virus af små blodprøver fra Afrika trækkende fugle vi deltager i. Jeg passede nettene og ringmærkningen, mens Simon er den der har deltaget i kursus til at tage disse specielle prøver på fuglene, så jeg afleverede arter som Gulbug, Torn-, Gærde- og Havesangere til ham.
Simon havde tid til lige at gå ud til klitkanten og vise folk fra Verdens Ende den Lille Flusnapper lige inde den blev sluppet fri. Derude stod bl.a. vores overnattende gæster Ole og Christian, der fik en god morgenobs med bl.a, den fedeste adulte Islom lavt lige over hovedet, samt Pirol, der også kom trækkende forbi på tæt hold. De gave Sønderjyder var også tilfredse med arter som 3 Rørdrum, flere Traner på tæt hold, Mosehornugle og udvalget af rovfugle med Sort Glente og Lærkefalke.rsz img 0399 2

Den Lille Fluesnapper var en 2K fugl, hvor der i vingernes store dækfjer kunne ses en fældningsgrænse allerinderst i armen.

Dagens rovfugle blev domineret af Musvåger, hvor ca. 200 var på trækforsøg og kom ud og vendte over Verdens Ende i forbindelse med den pludselige vinddrejning. En yngre Havørn vendte allerede inde over byen og i eftermiddagens blæst fra vest var det lidt begrænset med trækket af rovfugle.
Ved Ellekrattet blev der fundet en syngende Lille Fluesnapper – en ung han – og mange nåede at gå den vej forbi og se en fugl med lidt orange på struben og altså helt sikkert et andet individ end morgenens ringmærkede.
Jeg stod igen for middagens ringmærkningstur med udgangspunkt fra Skagen Grå Fyr kl 13. Desværre var det allerede blæst op fra vest på det tidspunkt og nettene i Fyrhaverne havde ingen fangst at fremvise til dagens to besøgende. Det blev derfor til en times snak om ringmærkningen med et par interesserede folk.

Simon fik besøg af en ven fra en efterskoletid og de tog i felten og fik set lidt af Skagens fuglelokaliteter, mens en lille gruppe af gode venner fra min hjemlokalitet ved Brabrand sø og Årslev Engsø dukkede op til en lille snak ved gårdspladsen og ”Birders Club”. Finn, Lone, Per og Leo er i Skagen en uge, så dem ser jeg nok mere til de næste dage.
Ole og Christian var også rundt til flere lokaliteter heroppe, men var så flinke at stå for dagens indkøb og madlavning. Jeg fik derfor en tiltrængt eftermiddagslur og kunne blot vågne op til en luksus tilværelse, hvor jeg først blev fristet af æble/rabarber kagen i Caféen og senere kunne nyde Culotte steg med alt tilbehør uden at skulle rører en finger i køkkenet – dejligt!

Ringmærkning:
Spurvehøg        2
Gærdesmutte   1
Solsort             1
Rørsanger         1
Gulbug             4
Munk               6
Havesanger      4
Tornsanger       4
Gærdesanger   4 – deraf 2 aflæste af egne mærket tidligere i maj
Skovsanger     1
Gransanger     1
Løvsanger        2
Lille Fluesnapper     1
Broget Fluesnapper 1
Grønsisken             1
Rørspurv                 1