Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (82)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Kernebider i det nye net

onsdag 6. maj 2020
af Nina Yasmin Ali

Frederik, Fanny og jeg ringmærkede ved kabeltromlen i dag, hvoraf den første runde bød på årets første engpiber. Senere på morgenen gav det ene af de to nyopsatte net, en flot kernebider (2k, hun), der ikke er til at tage fejl af med sit kraftige næb. Denne var også første for sæsonen og en relativt sjælden fugl i nettene her. Dagen gav 16 fangster i alt, hvoraf to var genfangster, en gærdesanger fra tidligere på sæsonen og en tornsanger fra 2018, fanget her på Grenen, denne leverede også én ud af to nye prøver af flåter, der senere sendes til Statens Serum Institut i forbindelse med det tidligere omtalte flåtprojekt.

Kernebider Kernebider. Foto: Fanny Rey

Vi havde i de sidste par runder fint besøg af Frederiks mor, far og bror, samt Jørgen, der undervejs, blandt andet spottede vandrefalk, dværgfalk, rørdrum og sort glente.

Bjørn og Esben var ude på Nordstrand på morgenobs. Vinden var i vest og bød ikke på det helt store, dog havde 26 spurvehøge slået ruten forbi, hvilket er ret pænt.

Om eftermiddagen stod den på et oplæg om fældningsstrategier fra dygtige Esben og Fanny, der tog os igennem de fire mest almindelige fældningsstrategier og kom med flere eksempler herpå. De uddelte mindre opgaver til os om bestemmelse af alder, fældningsgrænse og test af viden om hvilke fugle der udviser hvilke strategier. Den mest almindelige er ” Post breeding Summer Complete" (SC), ”Post juvenile Summer partial" (Sp), som det blandt andet ses hos sangdrossel, munk og bogfinke.

Esben fortaeller

Fyret planlægger en mulig åbning på mandag, men alt afhænger af regeringens udmeldinger om situationen. Hvis de får lov at åbne, er planen at det vil foregå sådan, at der laves guidede ture en enkelt gang om ugen, med adgang for maks 10 personer.

På lørdag skal World Migratory Day samt Tårnenes dag fejres. Tårnenes dag er i denne omgang blevet ændret til boligbirding og vi vil uofficielt deltage fra Grenen, som vores ”bolig” i denne forbindelse.

Slutteligt, skal der snart påbegyndes indledende undersøgelser om fænologien af solsorte her i Skagen i forbindelse med et kommende NASA-projekt. Mere om dette og de kommende ugers planer for genåbning af fyret mm. senere.

Ringmærkning (Kabeltromlen):

 

Bogfinke

2

                           
 

Munk

1

                           
 

Tornsanger

3

                           
 

Løvsanger

3

                           
 

Engpiber

1

                           
 

Gærdesanger

4

                           
 

Sjagger

1

                           
 

Kernebider

1

                           

Sum: 16

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området

Klik her for at se opsummeret observationer af rovfugle i Skagen

Folk: Simon S. Christiansen, Fanny Rey, Nina Ali, Esben E. Hansen, Frederik R. Johansen, Bjørn Frikke