Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (72)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

På ny vesten vind over Skagen

mandag 5. juni 2017
af MJH

Vejr: Fra en overskyet morgen med vestenvind på 10m/s kom der perioder med en del sol gennem dagen. Vinden holdt sig i vest og løjede først af sidst på eftermiddagen. Inde over Odden holdt det tørt, men der var mørkt og nedbør ude over Kattegat det meste af eftermiddagen. Temperatur var relativt beskeden med 12-15ºC.

Først beklager jeg til de trofaste læsere af dagbøgerne, at de har manglet siden Kr. Himmelfarts dagene. Jeg er desværre ramt af en nerve i klemme i nakken og har smerter ud gennem venstre arm. Det har begrænset, hvor meget jeg kan holde til at sidde og skrive med en arm, da jeg ikke kan strække den venstre helt ud og samtidigt har spændinger i nakken. Er også ekstra træt af både nogle besøg ved kiropraktor og brug af Ibuprofen piller.
Jeg har prioriteret at gennemføre morgenringmærkningerne og stå til rådighed med formidling ved centeret midt på dagen og så sove om aftenen i stedet for at skrive denne blog.
Vil prøve at holde den igang igen og få opdateret de manglende dage på en regnvejsdag i løbet af uge.

Denne morgen generede vesten vinden i nettene og selv om Simon kom ud i løbet af morgenen, så fangede vi kun 11 fugle. Det var dog fint at have Simon med i felten og sammen se på aldersbestemmmelser og fældningsgrænser for et par af de lidt sværere arter på denne tid af året.rsz img 1138

Dagens vingefoto til arkivet - adult hun Kernebider. Blandt alders kendetegnene som adult er den brede og dybt svungne spids af 6. håndsvingfjer med flot metalglans.

Der blev også taget lidt flere blodprøver for West Nile Virus og set en ung Skestork på trækforsøg. Ellers var der de normale godbidder af fugle i området med kaldende Traner i baggrunden, Rørdrum og Vandrikse ved rørskoven og en Karmindompap i krattet.
Midt på dagen var jeg ved Fyrhaverne i forbindelse med formidlingen uden at fange noget i de net, men der kom lidt returtrækkende rovfugle ude over heden. Bl.a. 6 Røde Glenter, 13 Hvepsevåger og en yngre Havørn. Den sidste havde allerede været på et trækforsøg om morgenen.

Midt på eftermiddagen kørte Simon på indkøbstur og satte mig af inde i byen, da jeg skulle bringe Klaus Mallings cykel retur til Fuglestationen. Det blev en lidt længere tur, da cyklen var punkteret, men hjem kom både den og jeg. Så var jeg også brugt for i dag og Simon tog kokketjansen på sig og sørgede heldigvis for aftensmaden.

Ringmærkning:
Skovpiber            1
Munk                  4
Gransanger         1
Skovskade          1
Bogfinke             2
Dompapo, lille     1
Kernebider          1