Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Sjældne "scootere" i Skagen

mandag 20. juli 2020
af Pernille Roed

Dagen startede tidligt med morgenobservation på Verdens Ende, idet Rasmus, Amandine, Viktoria og jeg cyklede afsted fra Det Grå Fyr kl. 4.25. Lidt efter ankom Rasmus’ far Anders for at hjælpe os :-) 

Det var en lidt stille morgen med tiltagende vind, hvor vi blandt andet så hvepsevåge, karmindompap, tejst, fløjlsand, brilleand, sortand og amerikansk sortand mm. For Rasmus’ vedkommende blev det også til en ny art - almindelig skråpe, hvilket han var ret glad for. Efter endt morgenobservation gik Amandine, Viktoria, Rasmus og Anders ned på stranden for at se nærmere på den amerikanske sortand.

American scootersErik Christophersen har taget dette flotte billede af de to brilleænder.

Senere på formiddagen tog Amandine og Viktoria ud til Skarvsøen for at overvåge kolonien. Ungerne er blevet store, og det er svært at se forskel på dem og de voksne. Da de kom tilbage til fuglestationen, blev dataene derfra registeret, hvorefter morgenens observationer fra Verdens Ende blev tastet ind i DOF-basen. 

SkarvsoenSkarvkolonien med dens mange reder og de smukker skarver.

Mark blev hjemme på fyret, da han havde en del “kontor-arbejde”, der skulle laves. Herefter åbnede han Birder’s Club, som blev besøgt af flere børn, der blandt andet kom for at male fugle. Måske de udstoppede fugle, som fint kunne ses udefra, fik børnene til at kigge ind? Eller var det mon tavlen, hvorpå han havde noteret dagens observationer? Eller radaren? 

Over middag var jeg ude for at afprøve Swarovskis Digital Guide kikkert. Det er en ret ny kikkert, der næsten lige er kommet på markedet. Med den er det muligt at få identificeret de fugle, man ser. Den bruges som almindelig kikkert (dog kun med et øje), og så har den et indbygget kamera, således man kan tage billeder af fuglene, imens man ser dem. Herefter kan man få identificeret fuglene via en app - det er ret smart! Jeg vil i de følgende dage prøve den lidt mere af, så jeg forhåbentlig kan lave en anmeldelse af den. 

Tarnfalk2App’en og jeg var heldigvis enige om, at dette er en fin tårnfalk. 

Resten af dagen gik med reparation af waders og lidt dataarbejde, og Viktoria tog en tur ind til Skagen for at se nærmere på byen.

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området

People:  Simon S. Christiansen, Amandine Doré, Viktoria Mader, Rasmus Matthiesen-Juhl, Mark Desholm, Anders Rasmussen og Pernille Roed