Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Min sidste aften

torsdag 23. juli 2020
af Rasmus Matthiesen-Juhl

Dagen startede tidligt på Grenen klokken 04.50. Det endte med at blive god morgen, men stadig en morgen hvor der var langt mellem fuglene. På Grenen i perioden 04.50-08.50 så vi 12 storkjover, 4 alm. kjover, sortterne, kaspisk måge, karmindompap mm.

Sortterne rastende på Grenen

sortterne 2

Efter morgenobs kørte Pernille og Viktoria ud til skarvkolonien for at tjekke op på rederne og ungerne derude. Det bliver sværere og sværere at skelne de unge skarver fra de gamle. Jeg blev inviteret på morgenbrød hjemme hos mine forældre på campingpladsen. Det var super hyggeligt. Jeg var hjemme ved 12-tiden og havde virkelig brug for en lur, så jeg faldt i søvn, og sov måske lidt mere end jeg selv havde regnet med ????. Her til aften skal vi ned i byen for at spise og høre Pernilles tidligere bas-lærer spille koncert på Jacobs. Mark har sagt, at der er fish n’ chips det sted, vi skal spise, så det glæder jeg mig dælme til.

Det er desværre også min sidste aften på stationen i den her omgang. Jeg syntes virkelig det har været 2 fede uger, med masser af fugle og en ny art. Jeg har fået en masse ringmærkningserfaring og set på en masse forskellige fugle på morgenobserne. Den største oplevelse i den her omgang på Skagen fuglestation har nok været den allerførste nat, hvor vi ringmærkede 3 natravne. De var ekstremt seje at se så tæt på. Alt i alt har det været 2 mega spændende uger, så jeg er sikker på at det i hvert fald ikke er sidste gang jeg besøger Skagen fuglestation.

Mig Ringmaerkning 2

Mig Svalaklire 2

Folk: Amandine Doré, Rasmus Matthiesen-Juhl, Mark Desholm, Anders Rasmussen, Pernille Roed og Viktoria Mader

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området